top of page

Sydney

Those who loose dreaming are lost (australien aboriginal proverb - ordsprog)​

Efteråret 2012 handler blandt andet om at finde en praktikplads. Drømmen om udveksling
betyder, at jeg ikke kommer til at være til stede til åbent hus-dagene, og
matchdagen i Århus. MEN jeg vil være på min skype-pind hele matchdagen - klar til
at tage imod en videosamtale.

 

Det igangværende semester på University of Tecnology Sydney er enormt spændende. Der er ikke  tradition for at tage på udveksling på Mediehøjskolen endnu, men min drøm om at prøve at etablere mig i en summende storby fyldt med forskellige kulturer, og gå på et stort internationalt universitet, har jeg ikke fortrudt.
Jeg har haft inspirerende gæstetalere fra hele verden, er blevet undervist af journalister fra Aljazeera, producere fra ABC, filmagenter fra Fox Studios, klippere, art directors, radiofolk, med flere!

Det har været udfordrende at begå sig journalistisk i et helt fremmed land. Men i faget ”Reporting with Sound and Image” har jeg produceret super aktuelle nyhedshistorier, (som alle har givet den højeste karakter: High distinction!)

og jeg har dækket en pressekonference  for første gang, side om side med australske journalister.
Fagene post production og producing har budt på avanceret Final Cut undervisning, budget-planlægning og marketingsstrategier med fokus på sociale medier.

”What happens in Vegas stays in Twitter” osv!

Jeg nyder min tid i Sydney, og jeg glæder mig til at starte i praktik i Danmark med et friskt perspektiv, og nye praktiske og menneskelige erfaringer.

  • facebook
  • googleplus

bottom of page